torsdag den 5. juni 2008

Er du også træt af forskellige filformater til dokumenter?

Hører du til blandt dem, der heller ikke kan læse Word-filer, som er lavet i Microsoft Office 2007? Så er der både godt og skidt nyt: Først de dårlige nyheder: Microsoft netop fået designet et nyt filformat, kaldet ISO OOXML, som ikke virker med Office 2003 eller Office 2007. Faktisk findes der nu tre forskellige Word filformater, og det er kun Word 2003's filer, som man bare kan e-maile til hinanden. Det gode er, at Microsoft har indset, at fremtiden tilhører ODF filformatet, som kendes fra OpenOffice.org. IBM har netop udgivet en andet gratis kontorpakke til Windows og Linux, som også bruger filformatet - pakken hedder Lotus Symphony og kan hentes her. Microsoft også annonceret, at Microsoft Office 2007 Service Pack 2 kommer til at understøtte filformatet. Filerne kan i øvrigt kendes på, at deres filendelser er ".ODT". Hvis du stadigvæk bruger Office 2003 eller ældre, så kan du komme med på vognen ved at downloade OpenOffice, eller ved at installere dette modul til din Microsoft Office.

2 kommentarer:

Niels Dybdahl sagde ...

Hvad er ideen i at kalde et nyt program "Lotus Symphony 1.0"? Man får associationer til 80x25 skærme og / til at aktivere kommandoer.

Lars D sagde ...

Der er nok få mennesker i verden der kan huske det på den måde :-)